web_FoodFestival_RAISFOTO_Fredag_0271.jpg

10. - 11. maj 2019 skaber vi Danmarks første folkemøde for mad. Madens Folkemøde hedder det, og det kommer til at foregå på Lolland-Falster. Nærmere bestemt Engestofte Gods ved Maribo.

Madens Folkemøde bliver et sted, hvor folk, der arbejder med mad eller har interesse i mad, én gang om året mødes og tager fat på den store samtale om, hvor vi skal hen som madland. 

Bag Madens Folkemøde står en gruppe af madlandet Danmarks mest markante stemmer, der mener, at samtalen om vores mad er vigtigere end nogensinde.

På Madens Folkemøde taler vi derfor med mad i munden om mad, fødevarer, landbrug og produktion. Madens Folkemøde skal give plads til samtalen, hvor vi bliver klogere sammen og holder fast i fornemmelsen af, at vi har et fællesskab om vores natur, landbrug, fødevarer og madkultur.

Med debatter, talks, workshops, et stort madmarked og et område for børn vil vi skabe rammerne for en konstruktiv samtale om fremtidens madland, hvor vi inviterer alle interesserede med.

Det kommer til at koste 50 kr. i entré, når man deltager i Madens Folkemøde.

Læs mere om Madens Folkemøde