Madens Folkemøde bliver afholdt 10.-11. maj 2019 på Engestofte Gods, Søvej 10 4930 Maribo.

Billetpris: 50kr. for begge dage ved fremvisning af gyldigt adgangsstempel. 
Børn til og med 12 år er gratis. 

Entrebilletter kan købes her.

Åbningstider

Pladsen:
Fredag kl. 09-23
Lørdag kl. 09-21

Debatter:
Fredag og lørdag kl. 10-19

Madhåndværk- og marked:
Fredag og lørdag kl. 10-18

Børneaktiviteter:
Fredag og lørdag kl. 10-18

Madboder og bespisning:
Fredag og lørdag kl. 09-21

Vi har sørget for, at der er et bredt udvalg af mad- og drikkeboder, så venligst lad være med at medbringe dette selv. 

Overnatning

Vi har lavet en teltplads i parken på Engestofte Gods. Teltpladsen er åben fra torsdag 9. Maj kl. 16.00 til søndag 12. Maj kl. 10.

Pris:
200 kr pr person. Uanset om du slår dig ned en, to eller tre dage.
100 kr for studerende, gyldigt studiekort skal fremvises ved ankomst. 

Der er adgang til toilet og bad.
Kun mulighed for at sætte telt op. Campingvogne og campletter er ikke tilladt.

Køb Campingbilletter her.

Der er rig mulighed for overnatning tæt på Madens Folkemøde. Uanset om du er til telttur eller kurhotel. Se VisitLolland-Falster og Mulds guide til overnatning nær Maribo.

Transport

Parkering:
Der er 1000 gratis parkeringspladser på Engestofte Gods, som fordeles efter først til mølle. 

Busser og andre store køretøjer henvises til kantstensparkering i Industriområdet i Maribo (Werner Larsens Vej, 4930 Maribo). Yderligere kan parkering ved Maribo Hallerne benyttes. Dog ikke fredag d. 10. maj i tidsrummet Kl. 16:00 - 24:00.

Tog:
DSB har flere afgange om dagen mellem København og Nykøbing F. Tjek rejseplanen.dk for en afgang, der passer dig. 
Overvej evt:
Afg. Kbh. H. kl. 06:09 - Ank. Nykøbing F. St. kl. 08:39
Afg. Kbh. H. kl. 08:09 - Ank. Nykøbing F. St. Kl. 10:39
Afg. Kbh. H. kl. 08:35 - Ank. Nykøbing F. St. Kl. 10:57
Disse afgange passer med vores shuttlebusser fra Nykøbing F. St. til Engestofte. Vær opmærksom på, at der er indsat togbusser mellem Næstved og Nykøbing F. St. 

Hvis ovenstående afgange ikke passer, eller der forekommer forsinkelser på ankomsttider til Nykøbing F., kan man i stedet tage lokalbanen imellem Nykøbing F. og Maribo. Fra Maribo St. foreslås det at tage en taxa til Engestofte. Denne tur tager ca. 10 minutter.

Bestil taxa via: 
54 95 11 11 (Taxa Lolland)
54 85 43 44 (Dan Taxi Guldborgsund)

Shuttlebusser:
Der er indsat shuttlebusser til og fra Madens Folkemøde både fredag 10. maj og lørdag 11. maj 2019.
Busserne kører til og fra Nykøbing Falster, Sakskøbing og Maribo og stopper foran hovedindgangen til madens Folkemøde. Se køreplanen for shuttlebusser her.

Billet købes i bussen: kr. 30,- hver vej. (Bortset fra den sene afgang fredag aften - se mere herunder)

Grupper på mere end 10 personer, der ønsker at benytte shuttle busser, skal bestille plads på Johns@johns-bus.dk eller 54822726. 

Bus fredag aften:
Vi har sørget for en bus efter festmiddagen fredag aften.
Busen tager følgende rute:
Engestofte (kl. 23:30)
Maribo St. (kl. 23:45)
Sakskøbing St. (kl. 00:00)
Nykøbing F. St. (kl. 00:25)

I kan købe billet til denne bus på forhånd herunder eller købe billetter ved afgang.  Der tages forbehold for, at der kan blive udsolgt.

Prisen for denne tur er 60 kr. pr. person. 

Powered byTicketbutler