Folkemødet sætter scenen for den store samtale om økologi. Det bliver lærerigt, sanseligt og interessant – og alle er inviteret.

Folkemødet sætter scenen for den store samtale om økologi. Det bliver lærerigt, sanseligt og interessant – og alle er inviteret.

Den Økologiske Samtale er et nyt område på årets folkemøde. Her kan I være værter for en samtale om økologi og bæredygtighed.

Til Den Økologiske Samtale inviterer vi de skarpeste stemmer indenfor økologi og bæredygtighed til at skabe rammerne for de gode samtaler om, hvordan fremtidens økologiske mad skal smage, og hvordan den skal dyrkes.

Konceptet er enkelt: Centralt på pladsen opstiller vi et stort telt, hvor organisationer og meningsdannere fra madens verden kan være vært ved et af de i alt 18 borde. I står for at peppe og beværte bordet samt skabe gode rammer om interessante samtaler. Vi sørger for de ydre rammer, kommunikation og smagsprøver under samtalerne.

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan I kan tage del i Den Økologiske Samtale? Så skriv til vores grønne chef, Trine Krebs, her. 

Den Økologiske Samtale er støttet af Fonden for økologisk landbrug.